Traditionsrigt håndværkerfirma med 100 års jubilæum havde brug for ny visuel profil

Projektbeskrivelse

I forbindelse med virksomhedens 100 års jubilæum ønskede NHH et logo, der skulle vidne om den erfaring og historie, der knytter sig til virksomheden, men samtidig præsentere dem som en moderne og professionel samarbejdspartner.

Løsning

Redesign af logo med udgangspunkt i træets gule farve, som symboliserer den branche, NHH er i. Ydermere er bogstaverne i virksomhedens navn blevet stencilerede for at skabe genkendelighed i byggebranchen. Et karakteristisk element i logoet er det præcist afskårne hjørne, som giver et moderne udtryk, og som er en god kontrast på tryksager som visitkort, brevark, brochurer og omslagsmapper.

Om virksomheden

NHH er en tømrer- og snedkervirksomhed i Charlottenlund. Virksomheden går tilbage til 1909 og har siden dengang været på familiens hænder.

Designet for Fænø Design.

 

SkovboDesign - Grafik

Jeg er grafisk designer med speciale i at omsætte jeres strategi til visuelle løsninger, der skaber værdi. Jeg designer smukke og funktionelle identiteter, logoer og grafiske elementer til både tryk, web og sociale medier.

Med en stærk forståelse for kreative processer og et skarpt blik for detaljen tilbyder jeg et samarbejde, der løfter både store og små designopgaver.

SkovboDesign - Keramik

Jeg arbejder eksperimenterende med keramik og er optaget af form, udtryk og det fortællende. Hvert værk er unika – modelleret i hånden og skabt i samspil med det rustikke stentøjsler, levende glasurer og elementer fra naturen.

Min inspiration kommer ofte fra kysten ved Stevns, fra organiske strukturer, fundne materialer og menneskelige øjeblikke. Jeg søger det personlige i hvert stykke – en stemning, en historie, en sanselighed i både overflade og form.

Kontakt

SkovboDesign
v/Lisbet Skovbo Olsen
T: 4060 9370
lisbet@skovbodesign.dk