Skulptur – Hver figur bærer en fortælling
Mine skulpturer begynder som croquis-modellering – en intens og nærværende proces, hvor jeg arbejder direkte med leret og en levende model over en aften. Her opstår den umiddelbare form, hvor kroppens stilling, tyngde og udtryk fanges i nuet.
Men figuren standser ikke dér. I mit atelier fortsætter arbejdet – og det er her, fortællingen tager form. Jeg tilføjer detaljer, genstande og indslag, som giver skulpturen personlighed, humor eller poesi: en dame med telefon og frø i hånden, en ung mand med telefon, bamse og headset.
Nogle skulpturer er små hverdagsøjeblikke med varme og genkendelighed, mens andre bevæger sig ind i det mere fabulerende og fantasifulde.
Fælles for dem alle er, at de rummer en fortælling. En stemning. Et udtryk, der taler til noget menneskeligt – og samtidig åbner for noget mere legende og åbent.









SkovboDesign - Grafik
Jeg er grafisk designer med speciale i at omsætte jeres strategi til visuelle løsninger, der skaber værdi. Jeg designer smukke og funktionelle identiteter, logoer og grafiske elementer til både tryk, web og sociale medier.
Med en stærk forståelse for kreative processer og et skarpt blik for detaljen tilbyder jeg et samarbejde, der løfter både store og små designopgaver.
SkovboDesign - Keramik
Jeg arbejder eksperimenterende med keramik og er optaget af form, udtryk og det fortællende. Hvert værk er unika – modelleret i hånden og skabt i samspil med det rustikke stentøjsler, levende glasurer og elementer fra naturen.
Min inspiration kommer ofte fra kysten ved Stevns, fra organiske strukturer, fundne materialer og menneskelige øjeblikke. Jeg søger det personlige i hvert stykke – en stemning, en historie, en sanselighed i både overflade og form.
Kontakt
SkovboDesign
v/Lisbet Skovbo Olsen
T: 4060 9370
lisbet@skovbodesign.dk