Nyopstartet firma har brug for udvikling af logo og oprettelse af website for at komme i gang
Projektbeskrivelse
Ønsker logo, ikoner, topgrafik og hjemmeside, som præsenterer LEQUIST som en moderne rådgivningsvirksomhed inden for ejendomme og byggeri. De grafiske elementer skal afspejle virksomhedens identitet og branche og tiltrække kunder.
Løsning
Iværksætterpakke, der sparker virksomheden i gang i den digitale verden. Med et stærkt online visitkort får LEQUIST online synlighed over for potentielle kunder og samarbejdspartnere. Til LEQUIST er der udarbejdet en logotype med udgangspunkt i skrifttypen Max, men med et specialtegnet Q, der også udgør det centrale grafiske element. Den øvrige grafik består af en håndtegnet arkitekttegning og et billede af et moderne byggeri, som til sammen symboliserer en særlig faglig forståelse for ejendomme; fra det spæde tegnebræt til den færdige bygning.
LEQUIST er en enkeltmands virksomhed, ejet af Lis Engquist. Virksomheden yder rådgivning ved fredede ejendomme og moderne bygninger.
Besøg hjemmesiden: www.lequist.dk


SkovboDesign - Grafik
Jeg er grafisk designer med speciale i at omsætte jeres strategi til visuelle løsninger, der skaber værdi. Jeg designer smukke og funktionelle identiteter, logoer og grafiske elementer til både tryk, web og sociale medier.
Med en stærk forståelse for kreative processer og et skarpt blik for detaljen tilbyder jeg et samarbejde, der løfter både store og små designopgaver.
SkovboDesign - Keramik
Jeg arbejder eksperimenterende med keramik og er optaget af form, udtryk og det fortællende. Hvert værk er unika – modelleret i hånden og skabt i samspil med det rustikke stentøjsler, levende glasurer og elementer fra naturen.
Min inspiration kommer ofte fra kysten ved Stevns, fra organiske strukturer, fundne materialer og menneskelige øjeblikke. Jeg søger det personlige i hvert stykke – en stemning, en historie, en sanselighed i både overflade og form.
Kontakt
SkovboDesign
v/Lisbet Skovbo Olsen
T: 4060 9370
lisbet@skovbodesign.dk