SJ Gulv udvider sin forretning, med en ny virksomhed – Hotel Floors

Projektbeskrivelse

SJ Gulv har et lidt ældre logo, som har brug for et redesign. Samtidigt udvider SJ Gulv med en ny virksomhed, som primært skal henvende sig til hotelbranchen. 

Løsning

For at skabe genkendelighed mellem de to virksomheder, blev løsningen to logoer, som grafisk er i familie. Bomærket tager som idé udgangspunkt i sildebensgulve, hvor bogstaverne SJ og HF indgår. Bomærket er vippet 90˚, denne vinkel bruges i layoutet, for at skabe markante flader.

 

SJ Gulv A/S er grundlagt i Vanløse i 1950, og den nuværende ejer, Jesper Pihl, er tredje generation.

SJ Gulv og Hotel Floors lægger alle typer gulve og tager gerne kreative og faglige udfordringer op i form af specialgulve.

Design guideline

SkovboDesign - Grafik

Jeg er grafisk designer med speciale i at omsætte jeres strategi til visuelle løsninger, der skaber værdi. Jeg designer smukke og funktionelle identiteter, logoer og grafiske elementer til både tryk, web og sociale medier.

Med en stærk forståelse for kreative processer og et skarpt blik for detaljen tilbyder jeg et samarbejde, der løfter både store og små designopgaver.

SkovboDesign - Keramik

Jeg arbejder eksperimenterende med keramik og er optaget af form, udtryk og det fortællende. Hvert værk er unika – modelleret i hånden og skabt i samspil med det rustikke stentøjsler, levende glasurer og elementer fra naturen.

Min inspiration kommer ofte fra kysten ved Stevns, fra organiske strukturer, fundne materialer og menneskelige øjeblikke. Jeg søger det personlige i hvert stykke – en stemning, en historie, en sanselighed i både overflade og form.

Kontakt

SkovboDesign
v/Lisbet Skovbo Olsen
T: 4060 9370
lisbet@skovbodesign.dk